Den øjenfarve dit barn er født med, er ikke nødvendigvis den samme som når barnet vokser op. Melanin er et pigment der udskilles af specialiserede celler i kroppen kaldet melanocytter. Melanin bestemmer ens øjenfarve.
Øgede mængder melanin betyder mørkere hudfarve, hårfarve og øjenfarve. Små mængder melanin giver blå øjne, en moderat mængde giver lysebrune eller grønne øjne, og store mængder melanin giver helt brune øjne.
Indhold
Hvorfor skifter børns øjne farve?
Oftest sker det gradvist, og børn har ingen permanent øjenfarve i deres første leveår. Børn der fødes med lysere hudfarver har også lysere øjenfarver, grundet mængden af melanin produceret er meget lille.
Øjenfarve er derudover også bestemt af hvilke gener der er givet videre fra begge forældre. Forældre kan godt have et gen, som ikke er til udtryk i dem selv, men som de giver videre til barnet, hvor det så kommer til udtryk. Dette er måden hvorpå forældre med eksempelvis blå øjne, godt kan få et barn med brune øjne. En artikel fra 2011 af The Journal of Human Genetics har påvist at 11 forskellige gener spiller en rolle i bestemmelsen af øjenfarven hos mennesker. Dette betyder, at der kan være mange muligheder for øjenfarve.
Grunden til at øjne skifter farve hos børn er så fordi børn producerer meget små mængder melanin, mens de er i livmoderen, og når barnet bliver født og udsat for lys, stimulerer lyset produktionen af melanin. Den øgede produktion af melanin betyder at barnet skifter øjenfarve mellem sjette og ottende måned efter fødslen.
Dette kan ændre øjenfarve fuldkommen. Der findes kun ét pigment i kroppen, kaldet ’The brown eye pigment’ (Brune øjne-pigmentet), og mængden af dette pigment bestemmer om øjnene har en lys eller mørk farve. Efter 6 måneder, begynder produktionen af melanin at stilne af igen, men alligevel kan børns øjenfarve skifte indtil de er et år gamle. Herefter vil øjenfarven være permanent. Meget sjældent kan det ske, at nogle børn skifter øjenfarve igen i en alder af seks år.
De meste almindelige øjenfarver
Et studie har vist at 79% af mennesker i hele verden har brune øjne, 8% har blå øjne, 5% har gyldne eller brun-grønne øjne og kun 2% har grønne øjne. De sidste procenter er en blanding af folk der har grå eller lilla øjne, samt albinoer der har røde øjne.
Hvornår burde du være bekymret?
Det er meget normalt at dit barns øjne skifter farve, og det har ingen effekt på syn eller andre aspekter af øjnene. Dog skal du være opmærksom hvis det kun er ét øje der skifter farve, eller hvis dit barns øjne virker uklare. Kontakt en øjenlæge hvis du skulle opdage nogle af disse tegn.
Så, du skal ikke være bekymret for ændringerne i dit barns øjenfarve, bare nyd at se den gradvise ændring!