Der er delte meninger omkring dette spørgsmål, så derfor bør du bruge din sunde fornuft og vurdere dit barns styrke, både ift. om barnet er klar til at sidde i en skråstol, men også hvor længe.
Et nyfødt barn må slet ikke sidde, da ryggen og nakken ikke er klar til denne belastning.
Generelt der anbefales det at man passer på med at sætte barnet for tidligt i en skråstol. Barnet skal kunne holde hovedet i midterstilling, før det er klar til at forsigtigt at prøve at sidde i en skråstol. Det anbefales at barnet er minimum 6-8 uger, før man prøver at placere det i en skråstol. Det er vigtigt at man starter meget forsigtigt ud og at barnet ikke placeres mange minutter af gangen og kun få gange om dagen.
Der laves dog skråstole, hvor det er muligt at begynde at placere barnet tidligere, da der er fokus på at ryg og nakke støttes 100%. Man vil ofte kunne læse om anbefalingerne ved det enkelte produkt.
Husk at et barn aldrig må sove i skråstolen.
At være placeret i en skråstol er en meget passiv stilling. Her får barnet ikke ordentlige muligheder for at bevæge sig og udvikle sig. Det er langt bedre for barnet at ligge på maven og styrke sine muskler i hele kroppen (Primært nakke og ryg).
Når barnet nærmer sig de 6 måneder, vil barnet ofte være stærk nok til at kunne sidde i en høj stol. Og efter 8 måneder vil barnet begynde at være klar til at kunne sidde uden støtte.
Så kort sagt:
- Helt små børn: Må ikke sidde.
- Når barnet nærmet sig 6-8 uger, kan man forsigtigt begynde at prøve at sidde i skråstol i kortere tid.
- Der findes stole hvor barnet kan placeres tidligere. Læs anbefalingerne når du køber produktet, eller find en beskrivelse online. (Husk dog at tage stilling til om du mener at dit barn er klar eller ej.. Det er bedre at være lidt forsigtig, end at starte for tidligt).
- Når barnet bliver ældre kan man forøge tiden. Men husk at når du placerer en baby i en skråstol, så vil det primært være dine behov der dækkes. Altså man skal have hænderne fri til madlavning, osv. Det er selvfølgelig hyggeligt at baby kan deltage i aftensmaden og lignende, men det er som sagt vigtigt at man begrænser tiden og meget langsomt øger den.
- Små børn udvikler sig bedst af at ligge på maven.