At høre dit barns første grin kan være virkelig spændende, og du venter måske spændt på det tidspunkt, hvor du kommer til at lytte til dit barns første høje latter.
Latter er en fantastisk milepæl. Babyer kan normalt smile i en meget ung alder, sandsynligvis lige efter de er født. De kan ofte ses smilende, mens de sover, når de ikke er forbundet til omverdenen.
Men hvornår starter en baby med at grine? Som hovedregel, der siger man at en baby begynder at grine, når barnet er omkring 4 måneder gammel.
Men det kan selvfølgelig variere meget fra barn til barn. Nogle er tidligt ude og starter allerede efter 3 måneder, mens nogle er et halvt år, før det første grin kommer. Man kan eksempelvis fremskynde grinet, ved at forsigtigt kilde barnet på maven.
Indhold
Hvordan udvikler babyer latter over tid?
I en alder af 6 til 8 uger, smiler babyer som svar på stimuli, såsom at se et velkendt ansigt eller lytte til en velkendt stemme. Disse er reflekssmil og ses ofte også når baby sover.
Det er meget diskutabelt, om dette smil er bevidst, eller det er bare ufrivilligt. I løbet af 2 til seks måneder viser babyer et dybt smil med hævede kinder og sammentrukket øjenmuskler, der indikerer intense følelser.
Som nævnt, der begynder babyer som hovedregel at grine ved omkring 4 måneders alderen. Ofte vil fysisk stimulation være det som kan frembringe en latter. F.eks. forsigtig kilden, en lufttur eller anden aktivitet, som stimulere barnet.
Nogle babyer griner, når de er fem til seks måneder ved at se forskellige ting og kan finde noget sjovt i dem. F.eks. sjove ansigter eller “titte-bøh” leg.
Når barnet er mellem 6 og 9 måneder, vil det begynde at udvikle en humoristisk sans. Her vil man opleve at barnet selv tager initiativ til aktiviteter som kan frembringe et grin.
Mellem 1 år og 2 år, vil man opleve at overdrivelser er noget af det bedste et barn ved. Sjove grimasser, sjove lyde og andre fornøjelige overdrivelser, vil kunne frembringe et sødt grin.
Husk opmærksomheden
Det er hyggeligt at sidde med sin mobiltelefon og være opslugt af Instagram eller lignende. Men det kan have en negativ betydning for dit barns udvikling af grin, hvis barnet ikke oplever en respons på smil og grin.
Sørg for at give dit barn den fulde opmærksomhed og smil tilbage til din baby. Vær med i aktiviteter som kan frembringe grin og husk selv at et barn kopiere rigtig meget fra de voksne. Så grin løs!
Hvad hvis dit barn ikke griner?
Der er ingen grund til at bekymre sig, hvis dit barn ikke griner ved 4 måneders alderen, da nogle babyer ikke kan lide at grine, i modsætning til andre babyer i samme alder.
De kan begynde at grine på et senere tidspunkt. Er man bekymret for manglende grin, bør man selvfølgelig tage kontakt til sin børnelæge. Det kan f.eks. være at barnet har problemer med sin hørelse (F.eks. mellemørebetændelse).