Hvornår begynder baby at smile?
Barnets udvikling

Hvornår begynder babyer at smile?

Det er den dejligste følelse, når babyer begynder at smile. Men hvornår starter en baby med at smile bevidst? Vi kigger nærmere på svaret her.

En baby har evnen til at smile inden det bliver født. Evnen til at smile bliver tillært allerede, mens barnet er i livmoderen. Men det er ikke en bevidst handling endnu.

Indhold

Nyfødte som smiler

De første uger er et smil ikke bevidst. Et smil hos en nyfødt anses som en refleksbevægelse, som udløses af noget i barnets hjerne.

F.eks. når barnet er søvning eller drømmer. Det er ikke et tegn på at barnet har det godt eller føler glæde. Men det er nu stadig vidunderligt at opleve.

6 uger gammel – Smilet bliver mere bevidst

Først omkring 6 uger henne i forløbet, vil smilet være mere bevidst. Man kalder et bevidst smil for et socialt smil, da det nu i højere grad vil blive udløst af påvirkninger udefra.

Det kan eksempelvis være synet af mors ansigt eller velkendte stemmer.

3 måneder – Smiler for at opnå en reaktion

Omkring 3 måneder henne, der vil barnet kunne smile for at opnå en reaktion. Her vil smilet ikke kun være en reaktion på andres kontakt, men også være drevet af at barnet ønsker at se en anden person smile.

Eksempel på baby smil

4 måneder – Kan smile som kommunikation

Ved 4 måneders alderen, bliver barnet i stand til at kunne koordinere sin ansigtsmimik.

Her kan barnet bevidst udtrykke en ansigtsmimik til at signalere barnets ønsker. Dette kan være smil, men også et udtryk for mere negative følelser, som sult og irritation.

På den måde kan man faktisk kommunikere en del med et barn, som ikke er i nærheden af at kunne tale endnu.

Hvornår begynder spædbørn at grine?

Evnen til at grine er ikke medfødt. Det er en egenskab som bliver tillært, typisk omkring den 4 måned. Børn er dog meget forskellige og griner dit barn ikke efter 4 måneder, er der ingen grund til bekymring.

Det samme er gældende ved evnen til at smile. Nogle smiler bevidst tidligere, mens andre spædbørn tager lidt længere tid om at lære denne evne.

Latteren kommer ofte først som en reaktion ved forsigtig kilden af fødderne. Senere vil den kunne udløses ved sjove lyde. Omkring barnets første fødselsdag, vil det være sjove ansigtstryk og lignende som udløser latteren.

Du kan måske også lide...