Hvor højt bliver mit barn?
Barnets udvikling

Hvor højt bliver mit barn? Prøv vores beregner

Hvor højt bliver mit barn? Denne tanke har mange forældre. For nogle er det måske baseret på bekymringer, mens for andre er det blot et spørgsmål om interesse.

Man kan forholdsvis nemt udregne hvor højt et barn vil blive, med en varians på +/- 8,5 cm. Beregningerne er selvfølgelig ingen garanti for at barnet vil ende i den højdekategori, men for langt de fleste vil udregningen passe.

Hvor høj bliver barnet i voksenalder?

Man kan via et simpelt regnestykke udregne hvor høj dit barn bliver som voksen (Sådan cirka).

Der findes flere forskellige slags beregnere, til at udregne hvor højt et barn vil blive i voksenalderen, men den mest anvendte udregningsmetode er den vi anvender i vores beregner.

Man skal dog være bevidst om at der kan være en vid spændvidde. De fleste vil ende indenfor +/- 8,5 cm i forhold til resultatet.

Ved fødslen er barnets størrelse primært afhængig af ernæringstilførslen under graviditeten. Og størrelsen afhænger af forhold ved moderkagen og livmoren. Ved fødslen er de arvelige forhold mindre betydning for den nyfødte. Dermed er der ikke nogen sammenhæng mellem en nyfødt højde og længde, ift. hvilken højde barnet vil opnå i voksenalderen.

Der er derimod en større sammenhæng mellem en 2-årigs højde og den højde barnet vil opnå i voksenalderen. Her kan man begynde at bruge vækstkurver til at vurdere en forventet højde i voksenalderen.

En mere præcis beregning

Børneafdelingerne i Danmark har muligheden for en mere præcis udregning af estimeret sluthøjde. Denne udregning er baseret på barnets aktuelle højde, forældrenes højde og “vækstreserven”. Vækstreserveren er den vækst som kroppen har til gode. Man kan vurdere vækstreserven ud fra et røntgenbillede af venstre hånd. Her kan man vurdere en knoglealder og vurdere den biologiske alder. I dag anvender man tilmed en computerbaseret metode til at vurdere billederne, for at mindske menneskelige vurderingsfejl.

Via denne metode kan man opnå et mere præcist resultat, som eksempelvis kan anvendes til at vurdere om børn evt. skal have væksthormoner.

Hvornår er man fuldt udvokset?

Vækst er en biologisk proces, som starter ved undfangelsen og først stopper ved den seksuelle udvikling og når knoglestrukturen er moden. Væskt er ikke blot barnets højde, men en lang række ændringer i kroppen, som fører til den fulde funktionelle voksne krop.

Vækstkurve for børn (Højde udvikling)

Vækstkurver er et værktøj som benyttes af sundhedsplejersker og læger, til at vurdere om børn vokser som forventet. Med en standard vækstkurve viser hvordan børn vokser under optimale vilkår. Den er udelukkende baseret på målinger hos raske børn. Derfor afspejler en standardkurve, hvordan børn bør vokse og ikke hvordan flertallet af børn reelt vokser.

Hos Vækstkurver.dk kan du se de nyeste danske vækstkurver for drenge og piger. Siden opdateres af rigshospitalet.

Generelt der vokser børn hastigt de første 12 måneder af livet (25 cm i gennemsnit). Fra det første år vokser børn derefter i gennemsnit 1 cm om måneden, indtil puberteten skaber den anden periode med kraftig vækst. Den anden periode varer typisk mellem 2 og 5 år.

For drenge begynder den typisk mellem 9 og 14 års alderen.

Hvornår stopper man med at vokse i højden – drenge?

I dette andet stadie, der vil drengen opleve en vækstspurt, som kommer til at afgøre højden som voksen. Typisk vil drenge vokse videre indtil omkring 20-års alderen. Har man haft en sen pubertet, kan man opleve at vokse videre efter 20 års alderen. Er drengen kommet tidligt i puberteten, kan man opleve at væksten stopper før 20 års alderen.

Hvornår stopper man med at vokse i højden – piger?

For piger siges det at de vokser i gennemsnit 23 cm i puberteten (Som typisk starter når de er mellem 9 og 13 år gamle). Piger stopper typisk med at vokse 2 år efter deres første menstruation (Typisk 16-17-års alderen).

Hvor høj skal man være?

Der er ikke nogen regler for hvor høj man skal være. For nogle kan en lille højde dog være et problem. Hvis barnet ikke følger vækstkurven, kan der dog være grund til at undersøge om det evt. kunne skyldes en sygdom der hæmmer væksten.

Er mit barn for lille?

En lille højde vil typisk ikke være unormalt eller skyldes sygdom, men skyldes at barnet kommer fra en familie, hvor man ikke bliver så høj. En lille højde kan også skyldes forsinket vækst og pubertet. Der kan dog være sjældne tilfælde, hvor den manglende vækst skyldes sygdom eller eksempelvis fejl- og underernæring.

Hvis du vil læse mere om manglende højde og hvilke elementer der bør tages stilling til, kan du læse denne artikel på Sundhed.dk.

 

 

 

Du kan måske også lide...