Baby pludre
Barnets udvikling

Hvornår begynder børn at pludre?

Børns primære kommunikationsform er først og fremmest at græde, lige fra dag et af. Indtil omkring 6 måneder, foregår kommunikationen ved at observere forældrenes ansigter når de snakker til barnet, og barnet laver nogle små lyde. Herefter begynder et nyt stadie af kommunikation, nemlig pludren. Pludren er en vigtig milepæl, da det bringer barnet et skridt tættere på rigtig kommunikation. Pludren hjælper børn med at eksperimentere med forskellige lyde, observere forældrenes respons og derved lære at opbygge sociale relationer.

Sprogudviklingen hos børn består af to milepæle.

  • Receptiv (lytte og forstå)
  • Ekspressiv (tale)

Disse indikerer, at for at børn kan begynde at pludre og derefter snakke, er det vigtigt at kunne lytte og forstå først. Den første regel i sprogudviklingen hos børn er ‘tal, tal og tal’.

Lige efter fødsel bruger børn forskellige lyde til at kommunikere. De græder, skriger og laver andre lyde. Som nybagt forælder kan mængden af gråd måske virke bekymrende, men for det meste er det helt normalt. Barnet græder, fordi det er dets eneste kommunikationsmiddel i denne alder. Løsningen for at stoppe gråden, er derfor ofte at tage sig af barnets basale behov.

I en alder af 4 måneder, begynder de fleste børn at pludre; de prøver at imitere de lyde de hører fra forældre og andre voksne omkring dem. Pludren er en kombination af de stemmer barnet hører, og dets forsøg på selv at tale. Eksempelvis er det normalt at se børn prøve at svare, når deres forældre snakker til dem, ved at bruge ’baby ord’.

Indhold

Tidshorisont for børns sprogudvikling

Børn takler de forskellige skridt i sprogudviklingen forskelligt, og når de har overkommet disse skridt, begynder de at snakke. Dette er en estimeret tidslinje for en normal sprogudvikling hos børn, med de skridt de gennemgår før de har et fuldt udviklet sprog. Husk ingen børn er ens og nogle børn udvikler deres sprog hurtigt, mens andre tager deres tid og er optaget af andre ting, f.eks. den kropslige udvikling.

  • Fra fødsel til 3 måneder: Børn producerer pludrelyde, klukker og måske efteraber lyde.
  • Fra 6 til 9 måneder: Reagerer på sit navn, kan bruge to-stavelses pludren, f.eks. “bububu”.
  • Fra 9 til 12 måneder: Kan reagere på lyde ved selv at lave lyde. Kan bruge sin stemme til at udtrykke følelser som glæde og ubehag. Forstår enkelte ord, som hej og mor.
  • Fra 12 til 18 måneder: Øver sig i at sige de første ord. De første ord som “mor og “far” dukker måske op. Kan begynde at reagere på et “nej” eller enkle verbale opfordringer.
  • Fra 18 til 24 måneder: Siger enkle ord. Ved 24 måneders alderen forstår barnet omkring 250 ord med to eller tre stavelser. Kan sætte ord sammen og lave korte sætninger (Ikke nødvendigvis korrekte sætninger). Kan bruge simple ord som “hund”, “bil” og “kat”. Kan genkende navne på eksempelvis familiemedlemmer eller genstande.
  • Fra 3 til 4 år: Ved 3 års alderen kan barnet sige omkring 600 ord. Tælle til 5. Spørge og svare på spørgsmål. Anvende sproget i deres leg med andre børn.
  • Fra 4 til 5 år: Indleder samtaler og afslutter dem. Kan bruge længere og komplekse sætninger. Kan være i dialog med både voksne og børn. Er bekendt med høflighedsfraser og er i stand til at anvende dem.
  • Fra 5 til 6 år: Kan mestre de fleste elementer i en almindelig samtale. Formår at vente på sin tur til at tale, lytte og svare. Er ved at have styr på grammatikken.

At opfordre børn til at pludre

Her kommer nogle forskellige måder man kan bruge til at få børn til at pludre.

  • Snak til børn og giv dem underholdende ansigtsudtryk; derved fanger du deres interesse for samtalen.
  • Brug forskellige stavelser og toner, så barnet kan lære forskellige lyde. Hold pauser, så informationen kan bearbejdes ordentligt.
  • Hold øjenkontakt med barnet under samtalen.
  • Imitér de pludrende lyde barnet laver.
  • Stil mange spørgsmål til barnet. Eksempel ’Vil du have det røde eller blå legetøj?’. Svar herefter selv på spørgsmålet, ved at sige hvilken farve du vil have. Det kan virke skørt, men det fortæller barnet om strukturen af en samtale.
  • Læs højt fra bøger for dit barn. Brug farverige bøger der er skabt til børn, og sørg for at forklare indholdet nøje til barnet.
  • Man skal ikke holde igen med ubetydelige eller ligegyldige ord, de kan stadig hjælpe barnet med at eksperimentere med nye lyde.

Hvornår skal man have professional hjælp?

Børn udvikler sig i forskelligt tempo. Der er intet at bekymre sig om, hvis bare barnet er engageret i samtalen og holder øjenkontakt. Hvis de i en alder af 15 måneder stadig ikke har udviklet sig sprogligt og ikke vil holde øjenkontakt, pludre eller lave fagter, er det på tide at søge hjælp fra egen læge.

Du kan måske også lide...