At have øjenkontakt med sit barn er en af de første og spændende milepæle man opnår i barnets liv. Forældre bliver glade, når barnet syntes at genkende dem og dette får dem til at føle sig specielle, og derved skabes der en emotionel kontakt mellem forælder og barn. Øjenkontakt påvirker både emotionel og intellektuel udvikling af børn.
Øjenkontakt handler ikke blot om, at barnet genkender dig; der er flere egenskaber bag. Barnet kan indhente information og begynde at sammensætte mennesker med stemmer, og derved få en begyndende forståelse for omverdenen. Øjenkontakt frigiver oxytocin, som styrker båndet mellem forælder og barn. Barnet føler sig også mere tryg af det.
Indhold
Udviklingen af øjenkontakt hos børn
Evnen til at skabe øjenkontakt udvikles typisk hurtigt hos børn. Hos nogle børn kan det muligvis tage lidt længere tid, men det skal man ikke bekymre sig om, da de stadig vil opnå nogle af nedenstående milepæle.
- Børn kan skabe øjenkontakt lige så snart de er født. Efter 7 timer begynder der at opstå en betydelig interesse for moderens ansigt. De stirrer intenst på moderen eller forælderens ansigt, og forsøger at imitere ansigtsudtryk.
- Efter 6 til 8 uger, kan børn intentionelt vælge at kigge på deres moder/forælder.
- Ved 3 måneders-alderen kan børn følge forælderens bevægelser.
- Omkring 4 måneder begynder børn at udvikle mere sofistikeret kommunikation gennem ansigtsudtryk og udvikler også bedre visuel perception. De kan smile igen til en der skaber øjenkontakt med dem, og er meget interesseret i farver.
- Mellem 9 og 11 måneder kan børn følge andre personers blikke. Her får de rigtig styr på evnen til at se, og forsøger at se alt hvad der er i deres omgivelser.
Sådan opfordrer man børn til at skabe øjenkontakt
Øjenkontakt mellem barn og forælder er en skøn oplevelse. For at opfordre et barn til a skabe øjenkontakt, kan man følge disse anbefalinger.
- Hold barnet 25-50cm væk fra dit ansigt og opfordr det til at kigge på dig, i de første måneder. Børn har ikke evnen til at holde øjenkontakt i særlig lang tid ad gangen, og dette er vigtigt at vide, så man ikke forventer at holde barnets opmærksomhed længe.
- Mens man forsøger at lære barnet om øjenkontakt, skal man sikre at barnet er aktivt, ikke træt eller sulten.
- Man skal ikke tvinge barnet til at kigge; blot vente indtil man etablerer øjenkontakt, og herefter kan man begynde at kommunikere (både verbalt og med ansigtsudtryk). Kig først væk, når barnet gør.
- Når barnet kigger på en person eller en genstand, kan man pege og sige navnet på personen/genstanden, for at understøtte udviklingen i barnets sprog og dets evner til at genkende.
- Når barnet stirrer på en, skal man være interaktiv ved at tale, synge, gestikulere, mm. inden for barnets synsfelt. Det kan måske føles mærkeligt, men man vænner sig til det, og det er specielt fornøjeligt når man begynder at få respons fra barnet. Disse former for kommunikation er essentielle for små børns udvikling.
- Det er vigtigt at respektere børns sensoriske kapacitet. Nogle børn kan bare ikke lide at have øjenkontakt, og drejer derfor deres hoveder væk. Man skal ikke føle sig afvist; i stedet skal man være opmærksom på at barnet har fået nok og skal have ro til at bearbejde den information der er blevet indtaget indtil nu.
Hvorfor ens barn forsøger at undgå øjenkontakt
Hvis dit barn ofte undgår at skabe øjenkontakt, er du muligvis bekymret. Disse grunde kan måske være skyld i, at dit barn ikke skaber øjenkontakt
- I de første måneder er barnets synsfelt kun op til 30cm i distance, og de kigger derfor ikke længere væk end dette.
- Børn bliver hurtigt trætte, og kan derfor godt finde på at nægte at skabe øjenkontakt; nogle gange endda i flere uger eller måneder. Langsom udvikling af øjenkontakt er fint.
- Børn har en lille koncentrationsevne, og nogle gange er de måske generte og tør ikke kigge på noget i længere tid ad gangen.
- At undgå øjenkontakt kan være et tidligt tegn på autisme. Hvis barnet ikke skaber øjenkontakt efter 6 måneder, bør man opsøge egen læge, for at undersøge problemet.
Der er mange årsager til, hvorfor dit barn måske ikke skaber øjenkontakt med dig. Hvis dette begynder i en tidlig alder, er det vigtigt at observere barnet og søge professionel hjælp, skulle noget virke unormalt.
