Graviditet

Hvor meget kan man løfte, når man er gravid?

Kvinder er stærke, og kan klare samme smerte som mænd.

Selvom det er individuelt, hvad man synes er ’tungt’, er der nogle ting der skal undgås under graviditet, for ikke at risikere at gøre skade på sig selv eller barnet.

Der sker mange ændringer i kroppen, mens barnet gror, da der skal være plads.

Livmoderen udvides, hvilket kan give kramper og en følelse af, at nogle trækker i dine mavemuskler. Dine hofteled bliver løsere, for at gøre klar til fødslen. Selvom alt dette er meget normalt, hindrer det dig i at løfte tunge ting.

Hvordan påvirker graviditet evnerne til at løfte?

Der sker forskellige hormonelle ændringer i kroppen under graviditet, og disse kan løsne vævet i bækkenbunden og leddene, hvilket gør dem mere sårbare over for stress. Når maven vokser, ændrer dit balancepunkt sig også, hvilket lægger pres på den nederste del af din ryg. Dette kan gøre dig mere sårbar over for skader når du løfter tungt, da man kan miste balance, og har øget risiko for at falde. Svære fald kan medføre at moderkagen løsriver sig for tidligt, og derved for tidlig fødsel.

Arbejde, der kræver at du står op i mange timer ad gangen, eksempelvis tjener, sygeplejerske, politi, kokke, mm, skal tilpasses din graviditet tilstrækkeligt. Hvis du står op i lang tid under de sidste fire og en halv måned af graviditeten, kan det forstyrre blodgennemstrømningen. Risiko for forhøjet blodtryk og for tidlig fødsel er minimalt øget.

Risiko ved at løfte under graviditet

Der kan være forskellige komplikationer ved at løfte tungt under graviditeten. Nogle af disse komplikationer kan være følgende:

  1. Problemer med ryg og bækkenbund
  2. Øget risiko for prolaps (hvor livmoderen synker ned i vagina)
  3. Stressinkontinens
  4. Øget risiko for spontan abort
  5. Smerter i led og ryg
  6. Brok

At bestemme hvor meget man kan løfte under graviditet

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man passer på med tunge løft, som belaster bækkenbunden og ryggen. I sidste ende er det op til en selv at kende sine grænser og evner til at løfte, specielt under graviditet. Eksperter anbefaler at undgå tunge løft, selvom man ellers kunne klare det. Det er vigtigt at stoppe med at løfte hvis:

  • Man føler smerte eller ubehag
  • Man bliver nødt til at lægge pres på bækkenbundsmusklerne
  • Man skal holde vejret imens man løfter

Der er også nogle generelle anbefalinger, som måske ikke er officielle, men gode retningslinjer:

Fra 1 til 7 måneder: Der anbefales det at man som gravid ikke løfter noget, som overstiger 12 kg. I løbet af et døgn, frarådes det at løfte mere end 1000 kg samlet.

Fra d. 7 måned, der anbefales det at man maksimalt løfter halvt så meget. Altså 6 kg pr. gang og 500 kg. i løbet af et døgn.

Gravid og løft på arbejdet?

Det anbefales at man snakker med sin AMR på arbejdet, så tidligt i forløbet som muligt (Som man har det godt med). Hertil kan indrettes en speciel APV til din situation.

 

 

Du kan måske også lide...