Ikke-kategoriseret

Forbedr jeres naboskab med ejendomsservice

Er trappevask og pasning af gården blevet til en sur, fælles pligt, som 2. tv. bare aldrig påtager sig, når det er deres tur? Så kunne det godt være på tide at I fik bestilt noget ejendomsservice til jeres forening. Ejendomsservice er fællesbetegnelsen for alt hvad en boligforenings medarbejdere normalt foretager sig.

Lad andre være viceværter

Hvis du vil bestille ejendomsservice, kan det for eksempel være til rollen som vicevært. Det betyder, at et firma sender en ud, til at agere jeres forenings vicevært, så du ikke selv er nødt til det. Dette betyder at I har en at kontakte, hvis toilettet løber eller hvis der skal ryddes sne.

Det betyder også at der er en, som er lidt fiks på fingrene, der lærer jeres lejligheder og gård indgående at kende, og det kan vise sig at være virkelig praktisk. Når I for eksempel står over for den næste renovering, kan en viceværd byde ind med praktisk viden og erfaring, og det kan være en stor hjælp.

Undgå mudderkaos i opgangen

De kolde og våde måneder har ramt os, og det betyder unægteligt mere beskidte opgange. Hvis en enkelt nabo springer deres trappevaskertjans over bare én uge, så kan det resultere i lidt af et muddershow ude i opgangen.

Vil I gerne undgå det, og samtidig undgå at skulle blive uvenner over, hvem der nu har tjansen denne uge, så kan det være en idé at hyre en udefrakommende til at vaske trapper. Så sikrer I at det bliver gjort ordentligt af nogen der ved, hvad de laver. Derudover vil trapperne oftest blive vaskede mens I alligevel er på arbejde, så der ikke er nogen naboer der vader hen over andre naboers fine, nyvaskede trappe. På den måde skulle alt gerne ånde fred og ro, selv i de vådeste måneder.

Du kan måske også lide...