Bedste sutter til nyfødte
Sutter

Bedste sutter til nyfødte – Bliv klogere her

Leder du efter den bedste sut til dit nyfødte barn? I denne artikel gennemgår vi de forskellige typer af sutter og rådgiver dig ift. valg af sut.

Indhold

Ammer du?

Det er en almen opfattelse at sutter kan påvirke amning negativ. Barnet kan blive “sutteforvirret”, da sutten forvirrer barnet og måske lærer en teknik via sutten, som ikke er hensigtsmæssig på brystet. Derfor er den almene anbefaling at man ikke påbegynder brugen af sut, før at amningen er veletableret. (Og baby tager hensigtsmæssigt på i vægt)

Det vil sige, når baby har teknikken på plads og amningen kører derudaf. Der er dog også undersøgelser som peger i retningen af at brugen af sut faktisk kan være en fordel ift. at få igangsat en succesfuld fuldamning. Meninger er der mange af og i sidste ende må du gøre op med dig selv, om barnet skal introduceres til en sut eller ej. Og hvornår.

Ulemper ved at bruge sut

  • Sutten kan som sagt forvirre baby
  • Sutten kan tage babys kræfter (Hvis baby sutter løs, kan den begrænsede kræfter hos den nyfødte gå til dette, hvilket ikke er hensigtsmæssigt ift. amning).
  • Sutten kan give en følelse af falsk mæthed (Sutten kan give en falsk fornæmmelse af mæthed og dermed snyde baby til at spise for lidt mad).

Det er dog vigtigt…..At du bruger den rette type sut.

Der findes flere forskellige suttetyper (former) og den almene opfattelse omkring den forskellige typer er:

Den flade type

Den flade type sut kan skabe ammeforvirring og anbefales ikke til nyfødte.

Den runde sut

Den gammeldags type i latex har et bedre ry til de helt små, da formen minder langt mere om moderens bryst.

Latex eller silikone?

Silikone er meget allergivenligt og kan være et godt alternativ, hvis der er latex allergi i familien. Hvis man ønsker den reneste og mest allergivenlige form for silikone, skal man gå efter medicinsk silikone. Latex er dog også et naturligt materiale og er kendt for sin fleksibilitet og holdbarhed.

 

 

Du kan måske også lide...