Dette indhold er sponsoreret
Lider du af allergi, fx allergi for husstøvmider, pollen eller dyr? Og har du nogensinde spekuleret i, om der findes allergivenlige senge? Så er svaret ja. Der findes nemlig både allergivenlige madrasser og sengetøj, og det kan være en stor fordel at vælge det fremfor de almindelige varianter, hvis du lider af allergi.
Hvad er allergi?
Først og fremmest er det vigtigt at få på plads, hvad allergi egentlig er for en størrelse. Allergi er kort sagt en overreaktion i immunsystemet overfor et stof, som ellers er ganske ufarligt. Vores immunsystem kan normalt skelne mellem farlige stoffer og ufarlige stoffer, men hos folk som lider af allergi, tager immunsystemet fejl og reagerer derfor kraftigt på noget, som faktisk ikke er farligt. Det kan fx være dyr, husstøvmider, pollen, kosmetikprodukter eller andet. Man kan groft sagt have allergi mod alt.
At have allergi kan være en betydelig nedsættelse af ens livskvalitet. Særligt hvis man lider af mange former for allergi og i en særlig slem grad. Som allergiker vil man derfor typisk gøre alt, hvad man kan for at hindre allergiske reaktioner. Det gælder også, når det kommer til ens seng.
Skift den gamle seng
Hvis du har en gammel seng, er risikoen for, at der lever husstøvmider større, end hvis du har en ny seng. Har du en gammel seng, og er du allergiker, bør du derfor overveje at købe en helt ny seng. Det kan være lidt af en jungle at finde den rette seng, da der findes mange forskellige typer og modeller. Du kan få inspiration til dit soveværelse og til valg af seng på denne blog.
Undgå husstøvmider i sengen
Rigtig mange mennesker lider af allergi for husstøvmider. Det er en af de mest almindelige former for allergi. Der kan dog være stor forskel på, hvor slemt det er fra person til person. Hvis man er hårdt ramt, er det vigtigt at gøre alt, hvad man kan for at få bugt med husstøvmiderne i hjemmet.
Husstøvmider holder til stort set alle steder i hjemmet – ikke mindst i vores senge. Lider du af allergi for husstøvmider, er det derfor vigtigt, at du sørger for at foretage en række foranstaltninger, for at mindske mængden af husstøvmider i dit soveværelse.
Du kan bl.a. mindske mængden af husstøvmider i soveværelset ved at lufte ud og lave gennemtræk 3 gange om dagen i 5-10 minutter. Du bør også undgå at tørre tøj i dit soveværelse, da det øger luftfugtigheden og giver husstøvmiderne gode livsbetingelser.
Husk også at rengøre din seng ofte og undlad at opbevare ting i den, udover naturligvis sengetøj. Vask desuden sengetøjet mindst hver 14. dag og gerne ved 60 grader, så husstøvmiderne dør. Hvis du har kæledyr, bør du for så vidt muligt undgå, at de opholder sig i sengen.
Vælg madrasser som nemt kan vaskes
Hvis man har allergi, er det vigtigt at man ofte vasker sin madras. Det kan derfor være en fordel at vælge en rullemadras, da den er lettere at vaske end de fleste andre madrasser. En rullemadras kan du nemlig smide direkte i vaskemaskinen.
Hvis din seng har en topmadras, bør du vælge en i et materiale, som er afvisende overfor mikrober og svamp; som fx latex. Du kan yderligere mindske mængden af pollen og husstøvmider ved at placere et anti-mide betræk under topmadrassen.
Bedste madras til allergikeren
Den bedste madras, hvis man er allergiker, er efter al sandsynlighed en latex-madras, da husstøvmider ikke kan leve i latex. Undgå derimod måske at købe de helt billige skummadrasser da husstøvmider trives godt i disse.
Uanset hvilken madras du vælger at købe, bør du skifte din madras engang i mellem, hvis du lider af allergi. Alderen på madrassen har nemlig stor betydning for, hvor godt husstøvmiderne trives i den. En gammel madras kan være fyldt med husstøvmider og ekskrementer fra miderne.
Husk også sengetøjet
Det er dog ikke kun dine madrasser, du bør vælge med omhu – det er også dit sengetøj. Der kan nemlig leve husstøvmider i både din dyne, pude, lagen og betræk. Husk derfor at vaske dit sengetøj så ofte som muligt og gerne ved høje temperaturer, så miderne dør.